Arvelovens regler for ægtefæller med særbørn

Som ægtefæller med særbørn vil den længstlevende af jer arve 50 % af førstafdødes bo, og de resterende 50 % vil blive delt ligeligt mellem førstafdødes børn. Det er reglerne i arveloven, og det er derfor det udgangspunkt, I som ægtefæller med særbørn har. I kan læse arveloven her.

Ønsker I at fravige dette udgangspunkt og f.eks. sikre hinanden endnu bedre, skal I oprette et testamente.

Uskiftet bo

Er I ægtefæller med særbørn, kan den længstlevende af jer kun sidde i uskiftet bo, hvis førstafdødes særbørn giver samtykke til det.

Giver særbørnene ikke samtykke til uskiftet bo, er den længstlevende af jer tvunget til at skifte boet.

Er særbørnene ikke myndige (dvs. under 18 år), kan de ikke give samtykke. I den situation kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo, og boet skal derfor skiftes.

Vi anbefaler derfor altid, at I opretter et testamente, hvis I ønsker at sikre den længstlevende af jer bedst muligt, hvis boet efter førstafdøde skal skiftes.

Testamente

Hvis I har særbørn, og I gerne vil sikre hinanden bedst muligt i første omgang, kan I oprette et testamente, hvor I beder særbørnene om at give samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Herudover kan I bestemme, at hvis særbørnene ikke giver samtykke til uskiftet bo, så skal længstlevende arve mest muligt.

Ved at oprette et testamente, kan I sikre, at længstlevende arver 87,5 % (7/8) af førstafdødes bo. De resterende 12,5 % (1/8) vil være tvangsarv til børnene.

Har I delingsformue i ægteskabet, vil den længstlevende af jer samlet udtage 93,75 % (15/16) af jeres samlede bo. Dermed skal der kun udbetales 6,25 % (1/16) i tvangsarv til førstafdødes børn.

Herudover anbefaler vi, at I også bestemmer, hvordan boet skal fordeles ved længstlevendes død. I kan her f.eks. vælge, at boet skal deles ligeligt mellem alle børnene, så alle børn i sidste ende har arvet lige meget (ligedeling efter antal hoveder). I kan også bestemme, at boet deles i to dele, hvor den ene del tilfalder førstafdødes børn, og den anden del tilfalder længstlevendes børn (ligedeling efter gren). Med den sidste løsning vil eventuelle fællesbørn arve begge forældre, mens særbørnene kun vil arve deres respektive forældre.

Testamentets indhold:

Et typisk testamente i denne situation vil indeholde følgende:

• Ønske om at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
• Henstilling til særbørnene om at give samtykke til uskiftet bo.
• Hvis boet efter førstafdøde skal skiftes (enten fordi der ikke er givet samtykke til uskiftet bo, eller fordi længstlevende gerne vil skifte), skal længstlevende arve mest muligt, og børnene vil derfor i første omgang alene arve deres tvangsarv.
• Ved længstlevendes død skal boet ENTEN fordeles ligeligt mellem alle børnene ELLER boet deles i to dele, hvor den ene del tilfalder førstafdødes børn og den anden del tilfalder længstlevendes børn ELLER en anden fordeling, som I måtte ønske.
• Bestemmelse om at arven til længstlevende gøres til fuldstændigt særeje.
• Bestemmelse om at arven til børnene gøres til enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
• Bestemmelse om tilbagekaldelse og ændring af testamentet mv.

Kontakt os via kontaktformularen og hør mere om jeres muligheder for at oprette testamente som ægtefæller med særbørn.