Ægtepagt - har I styr på formuen?

Bestem selv, hvordan jeres formuer skal deles ved ægteskabets ophør

Er I gift, eller skal I snart giftes, kan det være en god ide at oprette en ægtepagt og dermed selv bestemme, hvordan jeres formue skal deles ved ægteskabets ophør.

Hos Fairjura hjælper vi  jer med at lave en juridisk gyldig ægtepagt, der passer til lige præcis jeres behov som ægtefæller.

Bestil ægtepagt hos jurist, der er specialiseret i ægtepagter eller læs mere om ægtepagter.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk bindende aftale mellem jer som ægtefæller, som bestemmer, hvordan jeres respektive formuer skal fordeles ved ægteskabets ophør.

For at aftalen er gyldig, skal den tinglyses.

Ægtepagt og pension

Det kræver oprettelse af en ægtepagt, hvis I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt med hinanden i tilfælde af skilsmisse. Hvis I ikke har oprettet en ægtepagt herom, vil almindelige pensionsordninger være særeje, og de vil derfor ikke skulle deles.

Hvilken særejeform skal I vælge?

Der findes flere forskellige former for særeje, som I kan oprette med en ægtepagt.

De to mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Ægtepagt og testamente

I mange tilfælde kan det være en god ide at supplere ægtepagten med et testamente. Det er f.eks. tilfældet, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, eller hvis I slet ikke ønsker at blande jeres formuer sammen og heller ikke vil arve hinanden.

Kontakt os nu for mere information, eller hvis I har spørgsmål.

Fairjura er specialister i udarbejdelse af ægtepagter

Hos Fairjura har vi specialiseret os i at udarbejde ægtepagter, så I sikrer, at fordelingen af jeres respektive formuer sker lige efter jeres ønske. 

Vi har en fast lav pris på oprettelse af ægtepagter, som omfatter hele processen, dvs. både rådgivning, udarbejdelse og tinglysning. Dog kommer der en tinglysningsafgift oven i vores priser.

Hvad er en ægtepagt?

Når I bliver gift, får I automatisk delingsformue (tidligere kaldet fælleseje). Når I har delingsformue, skal I dele jeres formuer ligeligt (bortset fra pensioner), når ægteskabet ophører, dvs. enten ved skilsmisse eller ved dødsfald.

Hvis I ikke ønsker, at der skal være delingsformue (og dermed ligedeling) i ægteskabet, skal I oprette en ægtepagt, hvor I bestemmer, at der i stedet skal være særeje i ægteskabet.

Har I oprettet særeje gennem en ægtepagt, vil I hver især tage den formue med ud af ægteskabet, som I selv ejer. I slipper på denne måde uden om ligedelingen, som er udgangspunktet for ægteskabet.

En ægtepagt er derfor blot en aftale mellem jer som ægtefæller, hvor I bestemmer, at der skal være særeje i ægteskabet. For at denne aftale vil være gyldig, er der krav om, at den skal tinglyses. Det er derfor ikke nok bare at skrive en aftale ned og gemme den i skuffen. I forbindelse med tinglysningen af ægtepagten skal der betales et tinglysningsgebyr til staten på 1.660 kr.

Hvilken særejeform skal I vælge?

Der findes flere forskellige former for særeje, som I kan oprette med en ægtepagt. De to mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og såkaldt kombinationssæreje.

En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at I ved skilsmisse beholder jeres egen formue. Ved dødsfald skal den afdødes formue fordeles mellem afdødes arvinger (enten efter arvelovens regler eller som bestemt i et testamente), og længstlevende beholder sin egen formue, der dermed holdes helt ude af bodelingen.

En ægtepagt med kombinationssæreje betyder, at I ved skilsmisse beholder jeres egen formue. Ved dødsfald vil afdødes formue være delingsformue, og længstlevendes formue vil være fuldstændigt særeje. Det betyder, at længstlevende kan holde sin egen formue helt ude af bodelingen. Af afdødes nettoformue (som vil være delingsformue) vil længstlevende udtage 50 % som værende længstlevendes andel af delingsformuen. Herefter vil de resterende 50 % blive fordelt mellem afdødes arvinger (enten efter arvelovens regler eller som bestemt i et testamente). Den længstlevende af jer vil altså i denne situation kunne udtage en større andel af jeres samlede formue og dermed være sikret bedre i tilfælde af dødsfald.

Ægtepagt og pension

Det kræver også oprettelse af en ægtepagt, hvis I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt med hinanden i tilfælde af skilsmisse.

Pr. 1. januar 2007 blev det vedtaget, at almindelige pensionsopsparinger automatisk bliver særeje, når I bliver gift. Pensionsopsparinger skal derfor ikke deles på samme måde som resten af boet ved skilsmisse. Hvis der er stor forskel på pensionsopsparingerne (f.eks. hvis den ene part har været på barsel, nedsat tid mv.) kan dette medføre en urimelig situation for den ene part. For at undgå dette kan I oprette en ægtepagt, som bestemmer, at pensionerne skal deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse.

I skal dog være opmærksomme på, at I ikke kan bestemme, at livrenter skal ligedeles.

Ægtepagt og testamente

I mange tilfælde kan det være en god ide at supplere ægtepagten med et testamente. Det er f.eks. tilfældet, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, eller hvis I slet ikke ønsker at blande jeres formuer sammen og heller ikke vil arve hinanden.

Hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, kan I oprette en ægtepagt med kombinationssæreje og samtidig oprette et testamente, hvor den længstlevende af jer arver mest muligt. Ved at gøre dette kan I sikre, at længstlevende kan udtage 31/32 af jeres samlede formue, når en af jer dør. Den resterende 1/32 vil være tvangsarv til afdødes børn. Se mere her om denne løsning.

Ønsker I slet ikke at sammenblande jeres formuer, og vil I heller ikke arve hinanden (f.eks. fordi jeres respektive børn skal arve jer), er det nødvendigt med både en ægtepagt, hvor I opretter fuldstændigt særeje og et testamente, hvor I giver arveafkald efter hinanden. Denne løsning kaldes 50+løsningen.