Ægtepagt – få styr på formuen
Opret en ægtepagt og bestem selv, hvordan jeres formue skal deles ved ægteskabets ophør (ved skilsmisse og ved dødsfald).
Ægtepagt
Er I gift, eller skal I snart giftes, kan det være en god ide at oprette en ægtepagt og dermed selv bestemme, hvordan jeres respektive formuer skal fordeles ved skilsmisse eller dødsfald.
Hos Fairjura hjælper vi jer med at lave en juridisk gyldig ægtepagt, der passer til lige præcis jeres behov som ægtefæller.
Læs mere om jeres muligheder for at oprette en ægtepagt nedenfor.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en juridisk bindende aftale mellem jer som ægtefæller, som bestemmer, hvordan jeres respektive formuer skal fordeles ved ægteskabets ophør.
For at aftalen er gyldig, skal den tinglyses.
Ægtepagt og pension
Det kræver oprettelse af en ægtepagt, hvis I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt med hinanden i tilfælde af skilsmisse. Hvis I ikke har oprettet en ægtepagt herom, vil almindelige pensionsordninger være særeje, og de vil derfor ikke skulle deles.
Ægtepagt særeje
Der findes flere forskellige former for særeje, som I kan oprette med en ægtepagt.
De to mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Ægtepagt og testamente
I mange tilfælde kan det være en god ide at supplere ægtepagten med et testamente. Det er f.eks. tilfældet, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, eller hvis I slet ikke ønsker at blande jeres formuer sammen og heller ikke vil arve hinanden.
BRUG FOR HJÆLP?
Ring eller skriv til jurist Line Agerskov – hun sidder klar til at hjælpe.
Telefon: 26 71 75 53
Mail: line@fairjura.dk
Eller brug kontaktformularen nederst på siden.
Fairjura er specialister i udarbejdelse af ægtepagter
Hos Fairjura har vi specialiseret os i at udarbejde ægtepagter, så I sikrer, at fordelingen af jeres respektive formuer sker lige efter jeres ønske.
Vi har en fast lav pris på oprettelse af ægtepagter, som omfatter hele processen, dvs. både rådgivning, udarbejdelse og tinglysning. Dog kommer der en tinglysningsafgift oven i vores priser.
Hvad er en ægtepagt?
Når I bliver gift, får I automatisk delingsformue (tidligere kaldet fælleseje). Når I har delingsformue, skal I dele jeres formuer ligeligt (bortset fra pensioner), når ægteskabet ophører, dvs. enten ved skilsmisse eller ved dødsfald.
Hvis I ikke ønsker, at der skal være delingsformue (og dermed ligedeling) i ægteskabet, skal I oprette en ægtepagt, hvor I bestemmer, at der i stedet skal være særeje i ægteskabet.
Har I oprettet særeje gennem en ægtepagt, vil I hver især tage den formue med ud af ægteskabet, som I selv ejer. I slipper på denne måde uden om ligedelingen, som er udgangspunktet for ægteskabet.
En ægtepagt er derfor blot en aftale mellem jer som ægtefæller, hvor I bestemmer, at der skal være særeje i ægteskabet. For at denne aftale vil være gyldig, er der krav om, at den skal tinglyses, hvilket gøres i det digitale tinglysningssystem. Det er derfor ikke nok bare at skrive en aftale ned og gemme den i skuffen. I forbindelse med tinglysningen af ægtepagten skal der betales en tinglysningsafgift til staten på 1.850 kr.
Ægtepagt særeje
Hvilken særejeform skal I vælge?
Der findes flere forskellige former for særeje, som I kan oprette med en ægtepagt. De to mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at I ved skilsmisse beholder jeres egen formue. Ved dødsfald skal den afdødes formue fordeles mellem afdødes arvinger (enten efter arvelovens regler eller som bestemt i et testamente), og længstlevende beholder sin egen formue, der dermed holdes helt ude af bodelingen.
En ægtepagt med ægteefællebegunstigende kombinationssæreje betyder, at I ved skilsmisse beholder jeres egen formue. Ved dødsfald vil afdødes formue være delingsformue, og længstlevendes formue vil være fuldstændigt særeje. Det betyder, at længstlevende kan holde sin egen formue helt ude af bodelingen. Af afdødes nettoformue (som vil være delingsformue) vil længstlevende udtage 50 % som værende længstlevendes andel af delingsformuen. Herefter vil de resterende 50 % blive fordelt mellem afdødes arvinger (enten efter arvelovens regler eller som bestemt i et testamente). Den længstlevende af jer vil altså i denne situation kunne udtage en større andel af jeres samlede formue og dermed være sikret bedre i tilfælde af dødsfald. Hvis I samtidig opretter et testamente, hvor I sikrer den længstlevende af jer bedst muligt, kan I gøre sådan, at den længstlevende af jer udtager 31/32 af jeres samlede bo ved førstafdødes død. Læs mere om dette her.
Ægtepagt og pension
Det kræver også oprettelse af en ægtepagt, hvis I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt med hinanden i tilfælde af skilsmisse.
Pr. 1. januar 2007 blev det vedtaget, at almindelige pensionsopsparinger automatisk bliver særeje, når I bliver gift. Pensionsopsparinger skal derfor ikke deles på samme måde som resten af boet ved skilsmisse. Hvis der er stor forskel på pensionsopsparingerne (f.eks. hvis den ene part har været på barsel, nedsat tid mv.) kan dette medføre en urimelig situation for den ene part. For at undgå dette kan I oprette en ægtepagt, som bestemmer, at pensionerne skal deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse.
I skal dog være opmærksomme på, at I ikke kan bestemme, at livrenter skal ligedeles.
Ægtepagt og testamente
I mange tilfælde kan det være en god ide at supplere ægtepagten med et testamente. Det er f.eks. tilfældet, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, eller hvis I slet ikke ønsker at blande jeres formuer sammen og heller ikke vil arve hinanden.
Hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, kan I oprette en ægtepagt med kombinationssæreje og samtidig oprette et testamente, hvor den længstlevende af jer arver mest muligt. Ved at gøre dette kan I sikre, at længstlevende kan udtage 31/32 af jeres samlede formue, når en af jer dør. Den resterende 1/32 vil være tvangsarv til afdødes børn. Se mere her om denne løsning.
Ønsker I slet ikke at sammenblande jeres formuer, og vil I heller ikke arve hinanden (f.eks. fordi jeres respektive børn skal arve jer), er det nødvendigt med både en ægtepagt, hvor I opretter fuldstændigt særeje og et testamente, hvor I giver arveafkald efter hinanden. Denne løsning kaldes 50+løsningen.
Tinglysning ægtepagt
En ægtepagt skal tinglyses for at være juridisk gyldig. Det er altså ikke nok blot at lave en aftale, som I begge underskriver og gemmer i skuffen.
Det koster en tinglysningsafgift på 1.750 kr. at tinglyse en ægtepagt. Denne afgift betales i forbindelse med selve tinglysningen.
Hos Fairjura betaler I ikke ekstra for at få jeres ægtepagt tinglyst ud over tinglysningsafgiften – dette er selvfølgelig en del af vores ydelse. Vi sørger for at gøre ægtepagten klar i tinglysningssystemet, så det eneste I skal gøre i den forbindelse er at underskrive ægtepagten med jeres NemID. I får selvfølgelig en udførlig vejledning hertil. Når I har underskrevet ægtepagten, anmelder vi ægtepagten til endelig tinglysning og giver jer besked, så snart ægtepagten er endelig tinglyst.
Advokat ægtepagt?
Er det nødvendigt at få en advokat til at lave en ægtepagt?
Nej, det er det bestemt ikke. I kan sagtens selv lave jeres ægtepagt, men vi anbefaler dog kun, at I gør dette, hvis I har kendskab til reglerne og ved, hvordan man anmelder ægtepagten til tinglysning.
I kan også benytte andre juridiske rådgivere end advokater til at oprette en ægtepagt. Dette vil være lige så gyldigt, og der findes mange jurister, som har et større kendskab til området end din lokale advokat.
Hos Fairjura har vi specialiseret os i udarbejdelse og oprettelse af ægtepagter, så I kan være 100 % sikre på at få en ægtepagt, som stemmer overens med jeres ønsker og behov. Og samtidig er vi for det meste meget billigere end en advokat, som tit tager en ublu pris for at oprette en ægtepagt.
Udfyld kontaktformularen nedenfor og kom i gang med at oprette jeres ægtepagt allerede i dag.