Eksempel på testamente

Hvad skriver man i et testamente?

Grundlæggende set skriver man i et testamente, hvordan man gerne vil have, at ens efterladte formue skal fordeles, når man dør.

Når man skriver et testamente, så er det fordi, man ikke mener, at reglerne i arveloven er fuldt ud dækkende til at tilgodese dem, man gerne vil sikre bedst muligt, når man dør.

Hvis man ikke skriver et testamente, så er det arvelovens regler, der bestemmer, hvem der arver ens formue. Reglerne i arveloven forsøger at tilgodese de personer, som lovgiver mener, der er vigtigst at tilgodese – herunder børn og ægtefælle. Hvis man gerne vil tilgodese sin ægtefælle og børn bedst muligt, så er det dog ikke nok blot at følge arvelovens regler. Man skal i stedet supplere arvelovens regler med et testamente, som tager højde for lige præcis ens egen familiesituation og ønsker og behov.

Hvis man har samlever/ægtefælle og børn, beskriver man, hvordan fordelingen mellem ens nærmeste skal være. Har man hverken samlever/ægtefælle eller børn, så beskriver man, hvem man i stedet gerne vil have skal arve ens formue. Og har man særbørn, så er det vigtigt at beskrive, hvordan fordelingen mellem alle ens børn skal være.

Eksempel på indhold i testamente

Nedenfor kan du se typiske eksempler på indhold i testamenter, som skal tilgodese forskellige familiekonstellationer.

Testamente for ugifte samlevende med børn:

• Længstlevende skal arve mest muligt
• Børnene skal i første omgang kun arve deres tvangsarv
• Børnene skal arve ligeligt ved længstlevendes død
• Arven til længstlevende og børnene skal gøres til særeje
• Evt. tilføjelse af et børnetestamente

Testamente for ægtefæller med børn (fælles- og/eller særbørn):

• Længstlevende skal have mulighed for at sidde i uskiftet bo
• Hvis boet skal skiftes, skal længstlevende arve mest muligt
• Børnene skal i første omgang kun arve deres tvangsarv
• Børnene skal arve ligeligt ved længstlevendes død ELLER boet skal deles med halvdelen til førstafdødes børn og halvdelen til længstlevendes børn ELLER en anden fordeling mellem børnene (f.eks. at et af børnene kun skal arve sin tvangsarv)
• Arven til længstlevende og børnene skal gøres til særeje
• Evt. tilføjelse af et børnetestamente

Ægtefæller, der ikke vil arve hinanden:

• Arveafkald mellem ægtefæller
• Respektive børn skal arve alt efter førstafdøde ægtefælle
• Arven til børnene skal gøres til særeje

Hvad skriver man ellers i et testamente?

Herudover er der en del andre ting, man kan bestemme i et testamente. Det kan f.eks. være om:

• arven skal gøres til særeje for arvingerne
• arven skal båndlægges (dvs. den bliver først udbetalt, når nogle specifikke betingelser er opfyldt, f.eks. opnåelse af en vis alder)
• der er specifikke personer, der skal arve indbo og andre personlige genstande
• man senere skal kunne ændre testamentet
• hvem der skal arve, hvis ens arvinger er døde

Hvornår skal man skrive et testamente?

Vi anbefaler, at man opretter et testamente i langt de fleste situationer, da man med et testamente kan sikre sine nærmeste langt bedre end bare at følge arvelovens regler. MEN i følgende situationer er det især vigtigt, at skrive et testamente:

• Hvis man er ugifte samlevende (her SKAL man oprette testamente for at arve hinanden)
• Hvis man er gift og gerne vil sikre hinanden bedst muligt (dvs. bedre end arvelovens regler)
• Hvis man har særbørn (for at sikre en korrekt fordeling mellem alle børn)
• Hvis man slet ikke har noget familie (for at undgå at arven tilfalder statskassen)
• Hvis man gerne vil tilgodese velgørende formål
• Hvis man gerne vil sikre sine arvinger med særeje
• Hvis man gerne vil båndlægge arv
• Hvis man vil udelukke specifikke familiemedlemmer fra at arve (f.eks. forældre)

Kontakt os, hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder ved at oprette et testamente.