Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles, når du dør. Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil din formue blive fordelt efter arvelovens regler.

Hvis du ønsker at oprette et testamente, er det netop fordi, du ønsker en anden fordeling end den, der er beskrevet i arveloven.

Et testamente kan især være relevant for familier med sammenbragte børn, ugifte samlevende og barnløse, men også hvis man som ægtefæller ønsker at sikre hinanden bedre end hvad arvelovens regler medfører.

Det er faktisk kun, hvis man ikke ejer noget af betydning, at det ikke vil være relevant med et testamente.

Du kan altid oprette et testamente, hvis du er myndig og ikke er under værgemål. Arveloven kan dog begrænse din rådighed over arven, hvis du efterlader dig en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn mv.). Ægtefælle og livsarvinger er nemlig tvangsarvinger, og dem kan du efter loven ikke gøre arveløse. Hvis du har tvangsarvinger, er det kun muligt at råde over 3/4 af alt, hvad du ejer, idet den resterende 1/4 skal tilfalde tvangsarvingerne (dette kaldes tvangsarven). Har du ingen tvangsarvinger, kan du råde over hele din formue uden begrænsninger.

Læs mere om arvelovens regler her.

Hvordan opretter man et testamente?

Du kan oprette et testamente på forskellige måder. Der findes tre forskellige måder at oprette et testamente på; notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente.

Notartestamente

Et notartestamente er den mest sikre måde at oprette et testamente på. Et notartestamente bliver registreret i Centralregistret for Testamenter, og du er dermed sikker på, at testamentet kommer frem, når du dør. Også selvom du har mistet din egen kopi af testamentet.

Når du har udarbejdet dit testamente, skal du til notaren og få det påtegnet. Notaren sidder i den byret, du hører til, og notaren skal påse, at det er dig, der opretter testamentet, og at du rent fornuftsmæssigt er i stand til at oprette et testamente. Du skal derfor møde personligt op hos notaren, vise billedID og underskrive testamentet foran notaren. Notaren beholder herefter en kopi af testamentet og indberetter det til Centralregistret for Testamenter.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente er et testamente, som underskrives af to uvildige vidner i stedet for at du går til notaren med det.

Du opretter et vidnetestamente ved at du underskriver testamentet foran to vidner, som er til stede på samme tid. De to vidner må ikke være nævnt i testamentet og skal på alle måder være neutrale i forhold til testamentes indhold. Derudover skal de to vidner være ved deres fulde fornuft og myndige. Et vidnetestamente er fuldt ud gyldig, når testamentet er underskrevet af både dig og vidnerne. Dog skal du være opmærksom på, at et vidnetestamente nemt kan mødes med indsigelser fra f.eks. forbigåede arvinger.

Når du opretter et vidnetestamente vil der kun være det ene eksemplar af testamentet, og bliver det væk, er der ikke noget at gøre. Et vidnetestamente vil ikke automatisk komme frem, når du dør (som et notartestamente vil), og du er derfor afhængig af, at der f.eks. er pårørende, som bringer det til skifteretten. Der er derfor en væsentlig usiikkerhed forbundet med at oprette et vidnetestamente, hvilket også er grunden til, at vi hos Fairjura altid anbefaler, at du opretter et notartestamente.

Nødtestamente

Et nødtestamente er et testamente, som du kan oprette, hvis du står i en nødsitation, hvor du ikke har mulighed for at  oprette et notar- eller vidnetestamente f.eks. på grund af akut livstruende sygdom, trafikulykke eller anden lignende situation.

Et nødtestamente er juridisk gyldig på samme måde som et notar- eller vidnetestamente, men det udløber senest tre måneder efter oprettelsen. Derfor er det vigtigt, at du får oprettet et notar- eller vidnetestamente så snart det bliver muligt, så du er sikret, at testamentet fortsat vil være gyldigt. Hos Fairjura anbefaler vi altid, at du får oprettet et notartestamente i stedet for et nødtestamente, så snart der er mulighed herfor.