Enlig - har du brug for et testamente?

Få sikret dine nærmeste med et testamente

Se nedenfor, hvad du har af muligheder for at oprette et testamente, hvis du er enlig.

Enlig uden børn

Er du enlig, og har du ikke børn, vil din øvrige familie arve dig. Arvens fordeling følger i denne situation arvelovens regler for slægtsarv. Hvis du ikke vil følge arvelovens regler, skal du oprette et testamente.

Arvereglerne

Hvis du ikke er gift, og du ikke har oprettet et testamente, arver dine slægtninge dig. Hvordan kan du se her.

Enlig med børn

Er du enlig, og har du børn, vil dine børn arve alt efter dig til lige deling. Hvis du alligevel gerne vil oprette et testamente, er du begrænset at, børnene som minimum skal arve deres tvangsarv efter dig.

Kontakt os, hvis du gerne vil høre mere

Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for at oprette et testamente.

Det er både gratis og uforpligtende.

Kontakt os nu for mere information, eller hvis du har spørgsmål.

Fairjura er specialister i udarbejdelse af testamenter

Hos Fairjura har vi specialiseret os i at udarbejde testamenter med lige præcis det indhold, du ønsker. Kontakt os for at høre mere om dine muligheder – det er både gratis og uforpligtende.

Vi har en fast lav pris på oprettelse af testamenter, som omfatter hele processen, dvs. både rådgivning og udarbejdelse. Vi er med dig hele vejen

Enlig uden børn?

Er du enlig, og har du ikke børn, vil din øvrige familie arve dig. Arvens fordeling følger i denne situation arvelovens regler for slægtsarv.

I første omgang vil dine forældre hver arve halvdelen af dit efterladte bo. Er én eller begge af dine forældre døde, vil deres øvrige børn arve i stedet (dvs. dine søskende). Er én eller flere af dine søskende døde, vil deres børn træde i deres sted og arve. Har du ikke nogen søskende eller søskendebørn, går arven i stedet videre op til dine bedsteforældre. Er disse ikke i live, falder arven videre til deres børn (dvs. din eventuelle farbror, faster, morbror, eller moster). Du kan se en illustration over slægtsarven her.

Ved at oprette et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig, og hvordan arven skal fordeles mellem dine arvinger. Du kan frit bestemme over hele dit efterladte bo og har altså ingen begrænsninger i forhold til fordelingen. Hvis du ikke har oprettet et testamente, og du heller ikke har familie, der arver efter reglerne om slægtsarv, vil staten arve alt efter dig.

Når du ikke efterlader dig børn, har du også den mulighed både at betænke en velgørende organisation og andre arvinger, uden at de andre arvinger vil modtage mindre i arv. Det kan du gøre ved at benytte den såkaldte ”30 % løsning”.

30 % løsningen går kort fortalt ud på, at en velgørende organisation, som er fritaget fra at betale boafgift efter Ligningslovens § 8 A, skal arve (typisk) 30 % af dit efterladte bo, og at de øvrige arvinger skal arve de resterende 70 %. Den velgørende organisation skal betale den boafgift, som de andre arvinger ellers skulle have betalt, hvis de arvede hele boet. Herved sikrer du, at dine arvinger modtager arv efter dig uden at skulle betale boafgift, og samtidig vil der være et overskydende beløb til den velgørende organisation efter at denne har betalt boafgiften for de øvrige arvinger. Ved at benytte denne løsning kan du sikre, at de øvrige arvinger rent faktisk vil få udbetalt en større del af arven, end hvis de arvede hele boet og selv skulle betale boafgiften. For at denne løsning kan anvendes, kræves det, at du kun har arvinger, som skal betale både almindelig boafgift og tillægsboafgift (i alt 36,25 %).

Enlig med børn

Er du enlig, og har du børn, vil dine børn arve alt efter dig til lige deling. Hvis du alligevel gerne vil oprette et testamente (f.eks. hvis du vil begrænse arven til en eller flere af dine børn), er du begrænset af, at dine børn som minimum skal arve deres tvangsarv efter dig.

Tvangsarven til dine børn udgør 25 % af dit efterladte bo, og du vil derfor kun kunne bestemme over 75 % af arven i et testamente.