Testamente - Har du sikret dine nærmeste?

 

Fairjura er specialister i oprettelse af testamente

 

Se nedenfor, hvillke regler der er gældende for lige præcis din/jeres situation.

Ugifte samlevende

Er I ugifte samlevende, arver I ikke hinanden, hvis I ikke har oprettet et testamente. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mere end to år og/eller har børn sammen. 

Hvis I gerne vil arve hinanden, er det derfor nødvendigt, at I opretter et testamente.

Enlig

Er du ikke gift, og har du ingen børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig.

Har du børn, udgør tvangsarven til disse 1/4 af dit efterladte bo, og du kan derfor kun bestemme over 3/4 i testamentet.

Ægtefæller med fællesbørn

Er I gift, og har I kun fællesbørn, vil den længstlevende af jer arve 50 % af afdødes bo, hvis I ikke har oprettet et testamente. De resterende 50 % vil tilfalde førstafdødes børn til lige deling.

Ønsker I at sikre hinanden bedre, skal I oprette et testamente.

Børnetestamente

Har I børn, er det en god ide at oprette et børnetestamente.

Et børnetestamente er en erklæring om, hvem I ønsker skal have forældremyndigheden, hvis I begge dør, inden børnene fylder 18 år. 

Ægtefæller med særbørn

Er I gift, og har I særbørn, vil den længstlevende af jer arve 50 % af afdødes bo, hvis I ikke har oprettet et testamente. De resterende 50 % tilfalder afdødes børn til lige deling. Vil I sikre hinanden bedre, og vil I sikre en bestemt fordeling mellem børnene, skal I oprette et testamente.

Gratis testamentetjek

Har I allerede et testamente, men er I i tvivl, om det lever op til de gældende regler, eller om det sikrer jer bedst muligt, tilbyder vi at gennemgå testamentet uden beregning.

Gratis og uforpligtende rådgivning

Hos Fairjura tilbyder vi altid gratis og uforpligtende rådgivning vedrørende oprettelse af testamente og andre juridiske dokumenter.

Vi er specialister i oprettelse af testamente og udarbejder alle former for testamenter og med lige præcis det indhold, du/I ønsker. Alle vores testamenter udarbejdes med baggrund i en grundig vejledning samt drøftelse af gældende forhold og specielle ønsker.

Kontakt os nu og få gratis rådgivning.

Gratis arvetest

Tag vores gratis arvetest og se, om du har behov for oprettelse af testamente. Arvetesten er anonym og giver svar med det samme.

Gratis testamentetjek

Hos Fairjura tilbyder vi også et gratis testamentetjek. Har du allerede oprettet et testamente, og er der tvivl, om det fortsat er gældende, eller om det sikrer dig/jer godt nok, så vil vi gerne læse det igennem og kontrollere, at det lever op til gældende ret og ikke mindst dine/jeres ønsker.

Arvereglerne – hvem arver hvem?

Se nedenfor, hvilke regler der er gældende for lige præcis din/jeres situation.

Læs mere om arvereglerne, hvis du er i tvivl om, hvem der arver dig, eller hvordan I arver hinanden.

Hvordan opretter man et testamente?

For at oprette et gyldigt testamente skal man først have udarbejdet testamentet. Man kan enten lave det selv (det anbefaler vi kun, at man gør, hvis man har kendskab til arvereglerne), eller få en jurist/advokat til at gøre det.

Når testamentet er udarbejdet, kan man enten få to uvildige vidner til at underskrive det (dette kaldes et vidnetestamente), eller man kan oprette det for notaren (dette kaldes et notartestamente). Hos Fairjura anbefaler vi altid, at man opretter et notartestamente, da dette er langt mere sikkert end et vidnetestamente (læs mere om forskellen på vidne- og notartestamenter).

Vælger man at oprette testamentet for notaren, skal man have testamentet med i to eksemplarer til notaren. Hos notaren skal man underskrive testamentet og vise billed ID. Notaren finder man i byretten og normalt ved den byret, man hører til ud fra ens adresse. Find din notar her.